Botilbuddet Stjerneskud er et privat fondsejet botilbud for voksne i alderen fra 18 - 85 år. Målgruppen omfatter udviklingshæmmede i lettere eller middelsvær grad, med nedsat psykisk el. fysisk funktionsniveau, eller andet socialt problem.
Vi har skønne rammer både ude og inde, hvor der er plads til at den enkelte borger kan trives og udvikle sig.
På Stjerneskud er der plads til ønsker og drømme, og dermed en meningsfuld hverdag, hvor der er plads til forskellighed.
Tilbuddet er godkendt af Tilsyn Øst, som socialt tilbud i henhold til lov om social service. Botilbuddet er godkendt til 10 pladser, fordelt med fire pladser efter §107 og seks fleksible pladser mellem §§ 107/108.
Botilbuddet Stjerneskud yder et helhedstilbud til borgeren. En plads indeholder således indskrivning i både bodelen §§107/108 samt dagdelen §104. Såfremt eksternt dagtilbud kan iværksættes, ophører dagdelen.
Formålet med Stjerneskuds bodel er at tilbyde borgeren en målrettet indsats i en fysisk boligmæssig ramme med henblik på udredning, udvikling eller stabilisering af borgerens kompetencer og funktionsniveau.
Vi tror på at alle borgere har ressourcer, og alle gør det bedste de kan, ud fra deres vilkår og kontekst.
Med udgangspunkt i de beskrevne indsatsmål fra VUM/handleplan der er modtaget af anbringende myndighed, planlægges der individuelt i samarbejde med borgeren, ud fra metoden KRAP, mod at vedligeholde og udvikle borgerens kompentencer, til en så selvstændig tilværelse som muligt inden for et eller flere temaer: