§104 Dagtilbud

Dagtilbud tekst

Dagtilbud § 104 (Aktivitets- og samværstilbud)

Dagtilbuddet er Stjerneskuds aktivitets- og samværstilbud til de borgere, der ikke er i stand til at kunne profitere af et eksternt dagtilbud.

Alle pladser er således forbeholdt indskrevne borgere i bodelen, og en automatisk del af indskrivningen på Botilbuddet Stjerneskud.

Borgerne har, som det fremgår af målgruppe beskrivelsen, nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller har særlige sociale problemer.

Formålet med Stjerneskuds aktivitets og samværstilbud er at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen.

Vi arbejder ud fra metoden KRAP og har en anerkendende tilgang til borgerne, og vi tilbyder en aktiv hverdag ud fra borgernes behov, ønsker og drømme. Vi skaber rammerne for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab, og er dermed med til at styrke og udvikle den enkelte borgers funktionsniveau, personlige færdigheder, selvtillid, kompentencer og livsvilkår.

Dette gøres bl.a. ved tilbud om følgende:

  • Aktiverende Aktiviteter:
  • Motion og bevægelse i det fri, køkkenhave, pasning af dyr, svømning/motion, planlægge indkøb, madlavning, ture ud af huset, træarbejde, småreperationer af knallert/cykler/havemaskiner, sy/ strikke, male, perleplader, knytning, stenarbejde mm.
  • Aktiverende støtte og omsorg:
  • Træning i almindelige daglige levefunktioner (ADL), sprogstimulering og lystbetonede aktiviteter bl.a. sansestimulerende aktiviteter som kan være med til at skabe tryghed, og som kan forbedre kommunikation, valgmuligheder og medindflydelse.
  • Omsorgsmæssige foranstaltninger:
  • Socialt samvær, uddeling af tøj, mad/kaffe, rådgivning.

Gennem disse aktiviteter skaber vi små forskellige læringsmiljøer, hvor borgeren kan føle sig tryg og udvikle sig. I disse læringsmiljøer tager vi hensyn til den enkeltes behov for indlæring og skaber dermed plads til succesoplevelser.